Når jeg udstiller på kunstmesse eller andre steder, har jeg ikke lyst til at bære min jakke, madpakke, vandflaske osv. rundt hele dagen.
Derfor har jeg fundet en lille hvid reol jeg kan have med på messer og andre udstillinger. Den er lidt uhandy i bilen, men
det er det hele værd under selve udstillingen.
Den giver plads til ekstra brochurer og visitkort, der er plads til madpakken og vandflasken, ekstra liner og kroge, indpakningsmateriale, hvis noget sælges osv. osv. Og du kan bruge den kan f.eks. sætte små malerier eller andet på toppen. Og så ser det godt ud, hvilket jo ikke skader.
Du kan nemt selv lave en, men du kan også bare købe en overreol hos IKEA. Den du ser på billedet ovenfor er en hvid overreol, Billy, fra IKEA til 150 kr. Reolen er 80x28x35 cm. Der kan evt. sættes flere ved siden af hinanden, hvis du vil have et bredere format.
Obs! På bagsiden er der en finerkant som ikke er hvid. Den malede jeg hurtigt hvid med akrylmaling og så var den fin.
Har du andre gode tips til opbevaring på en kunstmesse, er du velkommen til at skrive det nedenfor.
God dag til dig.
Kh Charlotte